Lidt om grundejerforeningen Strandlystgårds tilblivelse

Jeg har valgt at nedfælde det følgende på skrift, for når jeg er væk vil formentlig ingen længere kende til grundejerforeningens oprindelse. Mine erindringer er først nu, ca. 27 år efter, kommet på tryk, og der tages forbehold for forglemmelser, fejl m.v.

 

Mine overvejelser angående en grundejerforening begyndte i 1968, et år før den endelig kom i gang i august 1969. Årsagen til mine overvejelser var bl.a. at vi havde nogle elendige veje uden tilhørende vejnavne og husnumre - kort sagt alt flød. Jeg tog kontakt til udstykkeren Hjalmer Ibsen, der godt kunne se at den var gal, men at han havde pligt til først at starte en grundejerforening i den "gamle" udstykning (Strandlystgårdsvej's lige numre). Han kunne blot ikke lige nu, idet hans sagfører var syg. Udstykningen "Mellem tvende have" - Strandlystgårdsvej ulige numre + Skovbuen 1-3-5 + 2-4-6-..... havde Hjalmer Ibsen intet med at gøre, idet udstykkeren her var Hartvig Nielsen, der selv måtte sørge for sine købere. Hartvig Nielsen meddelte mig at så snart han havde solgt tre fjerdedele af grundene ville han danne en grundejerforening. Når de to grundejerforeninger var på plads ville Hjalmer Ibsen vende tilbage til " Strandlystgårds nye udstykning" med yderligere en grundejerforening (Skovbuen). Her blev jeg kold længere ned end til tæerne. Resultatet af dette ville være at vi skulle være 3 grundejerforeninger der, med hver sin bestyrelse, skulle blive enige om vedligeholdelse af veje, ordensreglement m.v. Jeg blev klar over at hvis vi skulle ende op med en samlet grundejerforening, måtte en udefra træde til, og at hvis dette skulle lykkes, helst en med mere end fire esser på hånden.

 

Jeg ringede til sognerådsformand Eriksen for at drøfte sagen med ham, men han kunne ikke i telefonen overskue sagen og inviterede mig derfor på en kop kaffe en søndag eftermiddag, for at jeg kunne fremføre mine synspunkter. Under kaffen kunne Eriksen godt se fomuften i en enkelt grundejerforening, men da vi kom til vejene og deres navne gik bølgerne højt, idet jeg mente at 3 vejnavne var nok, men Eriksen mente at hver stikvej skulle have sit eget navn. Dette ville betyde at vi ville ende op med ca. 20 vejnavne i vores udstykning - hvilket kaos. Eriksen fastholdt at dette var et krav fra Postvæsenet. Med den besked måtte jeg sige tak for kaffe, dog uden at stemningen var anderledes end at jeg skulle komme igen den fø1gende søndag, efter at have fået afklaret sidstnævnte spørgsmål med Postvæsenet.

 

Jeg fik aftalt et møde med den fungerende postmester i Nykøbing Sjælland, og efter nogen drøftelser fik jeg en uforpligtende aftale med godkendelse af mit oplæg.Jeg var jo fortsat nødt til at gå forsigtigt til værks, da jeg stadig kun var en enkelt grundejer uden noget mandat til forhandling, men jeg anså det som vigtigt i relation til ideen om en samlet grundejerforening, at jeg havde diverse myndigheder bag mig.

 

Mit næste møde med sognerådsformand Eriksen forløb pragtfuldt, og han bad mig møde tirsdag aften til sognerådsmøde, hvor jeg ville få sognerådets tilsagn til vejnavne og numre, hvis det ville lykkes mig at starte en grundejerforening bestående af de tre udstykninger. Dog måtte jeg under ingen omstændigheder på den stiftende generalforsamling omtale at det var en reel sammenlægning af tre udstykninger, for så mente Eriksen at der blev panik.

 

Mit næste job blev så at finde ud af hvem der ejede de enkelte grunde. Dette var endnu værre end jeg havde drømt om, men ved venlig hjælp fra vandværk, sogneråd og tinglysningskontor, lykkedes det mig at finde ca. 90 % af ejene - resten var under handel og lå derfor og flød. Så kom det til at få redigeret en vedtægt, der var så blød at den kunne "spises" af alle, og hvis dette lykkedes, at få startet en grundejerforening og dermed en bestyrelse til at få strikket den endelige vedtægt og et ordensreglement sammen. Endvidere skulle man have styr pa vejnavne og numre, reparation af veje osv.

 

Men så begyndte pengene at rulle ud af min lomme. Der skulle laves stencils (fotokopi var ikke muligt dengang), kuverter og frimræker m.v.

 

Jeg lejede restaurant "Kattegat" til stiftende generalforsamling k1. 1000 den 24. august 1969" - vel vidende at hvis det koksede ville det koste mig ca. kr. 1150kr. eller ca. en halv månedsløn efter skat.Aftalen med restaurant "Kattegat" i øvrigt var at hvis der kom under 50 personer skulle jeg betale kr. 500- i leje, og kom der mere end 50 personer, ville det være gratis.

Da jeg havde udsendt indkaldelsen til den stiftende generalforsamling, begyndte tvivlen at gnave i mig - går det, eller er det et kiks, og dermed .... - og hvem kan i øVrigt undvære en halv månedsløn? Således gik jeg rundt i små cirkler. Mine nerver hang nærmest uden på skjorten og aftenen før var jeg meget urolig. Derfor kom jeg meget sent i seng, og for ikke at sove over mig ville jeg lige indstille vækkeuret - men AK - jeg tabte uret på gulvet, og så lå alle fjedrene i en mærkelig orden eller mangel på samme. Hvad gør man så? jo, man benytter æggeuret og tager en time ad gangen. Hvor meget får man så sovet sådan en nat? Nå, men vi ankom til restaurant "Kattegat" kl. 09.00 og alt var gjort klart til os. Da klokken var 0930 var der ankommet to personer foruden min kone og jeg. Klokken gik og der kom yderligere et par enkelte, og da klokken var 09.45 var vi 10 grundejere.

 

Havde jeg ikke før haft nerver på, så havde jeg det i hvert fald nu. Men en besked fik jeg dog af Holger, ejeren af restauranten. Han meddelte mig, at han syntes at det var et godt møde jeg havde indkaldt til - at han endnu ikke havde lavet kaffen og at kagerne kunne sælges om eftermiddagen - så prisen skulle vi nok finde ud af. Men så skete der det at folk kom væltende, så jeg måtte bede to grundejere om at hjælpe til med at checke indgangen. Trods dette var vi først klar til at starte den nye grundejerforening klokken 10.10.

 

Generalforsamlingen gik forbavsende roligt, og da klokken var 12.10 var der blevet vedtaget en grundejerforening med følgende bestyrelse:

Braun                      Kasserer

Nordendorff          Sekretær

Kyed                        Bestyrelsesmedlem

Hartvig Nielsen     Bestyrelsesmedlem

Undertegnede       Formand

 

 

Det skal her tilføjes at så mange grundejere så fuldt og helt gik ind for stiftelsen af grundejerforeningen, at de på stedet betalte indskuddet, hvilket gjorde at jeg klokken 12.15 havde mine udlæg fuldt dækket ind - Tak for det !

 

Vi fik efter min mening et pragtfuldt samarbejde. Vi skulle have lavet vedtægter, ordensreglement, renovation, vejnavne, nummerering og reparation af veje m.m. Alle poster i bestyrelsen var dengang (modsat nu) ulønnede trods det meget arbejde. Vi holdt bestyrelsesmøderne på Hedehusene Kro under, efter min mening, beskedne forhold. Dette bestod af en kop kaffe med et stykke franskbrød med ost.

En enkelt aften havde vi den flothed, at da vi først blev færdige klokken ca. 01.00, tillod os at tage en ekstra kop kaffe og franskbrød med ost. Dette forhold blev på den følgende generalforsamling påtalt som fråds.

 

En nystartet forening skal selvfølgelig ikke sove på laurbærrene, hvilket et par grundejere gjorde forsøg på at indikere ved at beskylde bestyrelsen for at have drukket kontingentet op. Da dette rygte nåede undertegnede, blev det pr. brev kraftigt dementeret, idet vi på dette tidspunkt havde fået repareret vejene og betalt for dette. Ligesom vi havde fået aftalt en renovationsordning med en privat vognmand.

 

Vejnavne og -numre kom godt nok lidt langsomt med skilte, men alle grundejere havde pr. brev fået oplyst hvad deres officielle adresse nu var. Når skilte med vejnavne- og numre kom lidt langsomt op at stå, var det på grund af en lidt sløv betalingsevne, idet vi i bestyrelsen ikke ville bestille noget før vi havde pengene i kassen. Og hvorfor nu 3 vejnavne ? Jo, "hovedvejen" skulle selvfølgelig have et navn : "Strandlystvej", der efter kommunesammenlægningen blev omdøbt til "Strandlystgårdsvej". "Vedelsvej" blev døbt sådan fordi Vedel Jeppesen havde en mark til en senere udstykning med tinglyst vejret til "Strandlystgårdsvej". Af Vedel Jeppesen fik jeg et mundtligt tilsagn om, at hvis vi fik stiftet en grundejerforening, ville han være glad for denne navngivelse, og lovede at han i.f.m. udstykning ville pålægge de nye grundejere at være medlem af grundejerforeningen. "Skovbuen" fik sit navn p.g.a. min kone Solveig, idet hun mente at vejen buede ned mod skoven (den var ikke ret stor dengang) - derfor "Skovbuen". Præcis hvor lang "Skovbuen" var kunne hverken sogneråd, tinglysningskontor eller andre fortælle, og derfor kunne den på dette tidspunkt ikke indgå i nummersystemet.

En enkelt grundejer, der havde købt sine grunde så tidligt at der ikke var servitut på at skulle være medlem af grundejerforeningen, benyttede sig af dette forhold. Bestyrelsen fik dog overtalt vedkommende til at deltage forholdsvis i vedligeholdelsen af vejene der førte til grundejerens grunde. Den ene grund var meget stor og beregnet til senere udstykning.

 

En søndag morgen blev jeg som formand for grundejerforeningen opsøgt af en herre (muligvis en stråmand) jeg ikke kendte. Denne herre forelagde mig nogle dokumenter som jeg skulle skrive under på, idet han meddelte at det kun drejede sig om en formssag - at sognerådet havde skrevet under og at det derfor ikke var nødvendigt at gennemlæse dokumenterne forinden. Det viste sig at sagen gjaldt en sløjfning af servitutterne på den store grund (ovenfor omtalt). Servitutterne omhandlede bl.a. forhold omkring at der ikke måtte oprettes hoteller eller campingplads på området. Min kone Solveig flk tilkaldt yderligere et bestyrelsesmedlem så jeg ikke stod alene, og vi var begge fuldstændigt enige om ikke at skrive under på noget af det omtalte.

Den omtalte herre forlod meget sur vores sommerhus. Et telefonmøde med bestyrelsen i løbet af ugen viste at alle stod bag den omtalte beslutning om ikke at skrive under på noget. Bestyrelsen havde efterfølgende diverse forhandlinger med "de herrer" omkring førnævnte sag. Grundejerforeningen tilbød dem at de kunne udstykke grunden til sommerhusgrunde med tilladelse til at koble deres dræn til grundejerforeningens hoveddræn, samt at det var en betingelse at grundejerne blev tvunget til at være medlem af grundejerforeningen. Dette blev blankt afvist. I stedet fik grundejerforeningen et sagsanlæg på kr. 40.000 for, som det blev udtrykt : "En delvis dækning af deres udgifter ved planlægningen". De ville ikke oplyse os om der skulle være hotel eller campingplads på stedet. En hård nød at knække for bestyrelsen - hvor skulle grundejerforeningen få 40.000 kroner fra, men det var en totalt enig bestyrelse der mente, at ingen kan tvinges til at skrive under mod sin vilje. Herefter fulgte samtaler og møder, der resulterede i et forligsmøde på Hedehusene Kro. Og resultatet blev - modparten måtte forlade mødet med det resultat, at de skulle betale såvel deres egen samt vores advokat, mod at grundejerforeningen betalte for kaffen med franskbrød og ost ! Nogle år senere, da det meste af bestyrelsen var blevet udskiftet, meldte omstridte grundejer sig ind i grundejerforeningen, mod at grundejerforeningen betalte dræning af den store grund, således at den kunne udstykkes til sommerhusgrunde.

En lille sjov sag havde bestyrelsen også. Som mange nuværende grundejere måske viI tvivle på, blev det for bestyrelsen på et tidspunkt nødvendigt at tage et møde med overfartslederen pa Mols Linjen angående afdækning af lamper på P-pladseme. Årsagen til dette var bl.a. at beplantningen i vores område var så lav, at vi kunne læse avis om aftenen ved lyset fra lamperne pa færgehavnen.

 

Vedrørende drænsystemet konstaterede bestyrelsen på et tidspunkt, at der flød toiletpapir og klumper samt efterladenskaber fra nattens fornøjelser direkte ud der hvor folk skulle bade, og dette var jo ret ulækkert. Vi skulle have generalforsamling umiddelbart efter denne konstatering. I formandstalen blev det oplyst at vores drænsystem skulle gennemskylles, hvilket betød at der ville blive skyllet vand baglæns i rørene med risiko for at tilsluttede toiletter ville blive ret så tilsvinede. Det var en trussel uden hold i virkeligheden, men det virkede. Allerede i den følgende weekend var der et par grundejere, der havde fået betonrør hjem til sivebrønd og sivetank.

 

Afslutning

Var vi først kommet i gang med grundejerforeningen efter kommunesammenlægningen, havde det været en helt anden sag. Er der nogen der tror at en tilfældig sommerhusejer bliver inviteret til kaffe privat hos borgmesteren, eller at han bliver bedt med til byrådsmøde, for her mundtligt at fremføre sine synspunkter? Dengang blev sognerådsmødet afholdt på det nuværende alderdomshjem/børnehave m.v.

 

O.V. Larsen

 

Enhver afskrift eller anden gengivelse, helt eller delvis, er ikke tilladt.

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now